Ejendom

Ejendommen Wild Boar Mountain er fuldstændig privat beliggende på to hektar jord med betagende udsigt midt i bjergområdet på grænsen til Languedoc Nationalpark. Det er det perfekte sted at slappe af og nyde landskab og natur, uanset om du er med familie og venner eller om du er på en afkoblende aleneferie.

Wild Boar Mountain er en selvstændig feriebolig, som er opdelt i 4 individuelle boligenheder. Vore gæster står selv for forplejningen under opholdet. Ikke alene er ejendommen smuk, men det omgivende landområde er vidunderligt med skove og bjerge - olivenlunde og kirsebærtræer - og overalt fantastisk udsigt. Det er ikke underligt, at Wild Boar Mountain flere gange har været benyttet til filmoptagelser.

Stedet er en oase i det sydlige Frankrig for enhver, der er glad for raske gå- eller cykelture, og som kan lide at udforske omgivelserne. Der er mange stier, som fører til og fra den omgivende region. Ejendommen er beliggende oppe i bjergene, så hvis du ikke er i bil, er turen ned noget lettere end turen op igen!

Hvis du foretrækker bare at slappe af på ejendommen, så er der også masser at gøre der. Hvis du er glad for at solbade, kan du nyde de mange solrige terrasser. Bare rolig, der er også områder med skygge. Hvorfor ikke tage en dukkert i den store saltvandspool, som både har et vandfald og en hule. Uanset hvad du gør, vil du til stadighed have en storslået udsigt til dalen og bjerget.

Så uanset om I er samlet i sommerkøkkenet ved poolen, spiser middag på terrassen eller slapper af ved poolen, skaber følelsen af god plads, ro og ægte tradition en uforglemmelig ferieoplevelse.  

Privat bjergidyl i Sydfrankrig
Privat bjergidyl i Sydfrankrig
franc+2.jpg

 

Faciliteter:

Poolhus, udendørs terrasse (giver mulighed for udendørs spisning for 13 personer), liggestole, privat parkering, fuldt udstyret køkken (La Cornue), sommerkøkken, brændeovn/pejs, indendørs spisestue til 6 personer, aircondition, TV med nogle engelsksprogede nyhedskanaler, cd-afspiller / stereo, iPod dock (højttalerbase), bredbånd internet / Wi-Fi, vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Baby- / barneseng og høj stol kan lejes for £ 25 om ugen (husk bestilling).

Al sengetøj og håndklæder medfølger, herunder badehåndklæder.

Pool information
- Mål / Dybde: 15m x 6m
- Sikkerhed (hegn, alarm): Sikkerhedsoverdække
- Opvarmet?: Ja, efter anmodning

Wild Boar Mountain tilbyder en engelsktalende husholderske og en maid-/rengøringsservice. Sengetøj vil blive skiftet ugentligt, medmindre andet aftales. Ved end ophold gennemføres slutrengøring.